0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

En enegænger gør status i kraftpræstation af en udstilling

Anders Moseholm har leveret en kraftpræstation af en udstilling på Kastrupgårdsamlingen. Hans motiver er især storbyen, og han behersker sine virkemidler, men man savner, at han overrasker sig selv noget mere.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
PR/Kastrupgårdsamlingen
Foto: PR/Kastrupgårdsamlingen

Titlen er 'Reciprocality'. Og motivet er, som ofte hos Moseholm, storbyen med dens flimrende lys, heftige trafik og myldrende menneskehav, set som i samme perspektiv.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Anders Moseholm er maler – og i den grad – og han maler med olie på lærred og i stort format. Hvad han har fået fra hånden i løbet af blot de seneste par år, er nu samlet på Kastrupgårdsamlingen – og fordelt tematisk.

Med sin hidtil største udstilling gør den 60-årige kunstner status over en karriere, hvor han især har skildret den kalejdoskopiske storby som udtryk for den tid, han lever i. Men han har ikke på noget tidspunkt ladet sig styre af tidsånden. Han er akademiuddannet, men da han gik på Kunstakademiet, var det konceptkunsten, der sad for enden af bordet, og Moseholm følte sig ikke hjemme blandt kunstproducerende teoretikere. Det var en periode, hvor det at lave billeder, der forestillede noget virkeligt, noget sanset, blev anset for at være en fortidig praksis, som kun kunne optage de mest bagstræberiske eller fantasiløse. På den akademiske lystavle var åndens bidrag til værket altid placeret højere end håndens, og de teoretiske overvejelser, der gav værket legitimitet, betød altid mere end arbejdet med at lave selve værket.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter