0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kunstner risikerer seks års fængsel for at tegne »rigtige kvinder«

Kunstneren Yulia Tsvetkovas uskyldige tegninger af »rigtige kvinder« har ført til en sigtelse for pornografi, og en video advarer mod, at børn skal have forældre af samme køn.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Yulia Tsvetkova
Foto: Yulia Tsvetkova

Yulia Tsvetkova er sigtet for at sprede pornografi med tegninger som denne af 'en rigtig kvinde' med hår på kroppen. Hun risikerer nu 6 års fængsel.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rusland år 2035. Den lille dreng Petya gør sig klar til at forlade børnehjemmet. Han er nemlig blevet adopteret og glæder sig til at møde sin nye far og mor. Men da faren kommer og ledsager han ud mod den ventende bil, spørger Petya betuttet efter sin nye mor.

»Din mor er der«, siger faren og peger på en mand med kraftig makeup og en kappe over skuldrene, som kommer svansende ud af bilen og op mod dem som en fuldtonet parodi på en homoseksuel mand.

Mens en grædefærdig Petya kigger ned i asfalten, spørger en maskulin stemme: »Er dette det Rusland, du vil have?«

Videoen, der er produceret af selskabet Patriot for det tabloide onlinemedie RIA FAN op til dagens folkeafstemning om en tilføjelse til den russiske grundlov, der giver præsident Vladimir Putin mulighed for at regere frem til 2036, har skabt voldsom debat i landet.

Organisationen Stimul, der arbejder for rettigheder for LGBTQ-personer, vil have videoen efterforsket for at »opfordre til had og fjendtlighed« og for at bryde loven for internetmedier. Lederen af oppositionen i landet, Alexei Navalny, aktivisten Pyotr Verzilov og den prominente journalist Tania Felgengauer har protesteret mod den på Twitter.

Skuespilleren, der agerer ’mor’ i indslaget, Alexander Filimonenko, har beklaget sin medvirken på Instagram.

»Jeg er ked af, at jeg pludselig blev involveret i noget politisk. Jeg ville på ingen måde fornærme nogen«, skriver han.

Men nu er videoen ude og meget set på sociale medier, skaden er sket, og for homoseksuelle samt andre seksuelle minoriteter i Rusland viser den med skræmmende tydelighed, hvordan det politiske klima, der kan blive forstærket ved dagens afstemning, er i landet.

Uskyldige tegninger kaldes porno

I ugerne op til valget har også anholdelsen af den lesbiske kunstner og aktivist Yulia Tsvetkova – og sigtelsen af hende for at sprede »pornografi« – vakt bange anelser hos seksuelle minoriteter.

Hun risikerer seks års fængsel for at have posted tegninger af »rigtige« eller »levende« kvinder på sociale medier. De rigtige kvinder har ifølge Yulia Tsvetkova kropsbehåring, rynker og strækmærker, ligesom de menstruerer. Hendes tegninger, der også har været udstillet i blandt andet St. Petersborg, er inspireret af de såkaldte Vagina-monologer.

»Rusland er ikke engang kommet dertil, hvor cis-kvinder kan tale om deres kroppe eller bare definere, hvad kvindelighed er. Når man ser på Tsvetkovas uskyldige tegninger, er det klart, at anklagerne om pornografi simpelthen er en undskyldning for at gøre endnu en queer-kunstner tavs. Det er nærmest latterligt, hvis det ikke var så trist«, skriver den russiske forfatter og kunsthistoriker, Ksenia M. Soboleva, der selv bor i USA, i en kommentar på mediet, Hyperallergic.

I Rusland har aktivister fra minoritetsgrupperne under coronakrisen solidariseret sig med den fængslede kunstner under hashtaget #freeyulia og opfordret til at stemme nej ved dagens folkeafstemning. I sit indlæg citerer Ksenia M. Soboleva den feministiske aktivist og DJ Lolja Nordic:

Annonce

»Jeg vil stemme imod lovændringerne, selv om jeg er sikker på, at det ikke vil ændre noget. Putin har alligevel allerede bestemt, hvordan det hele bliver. Men de ændringer, de har foreslået i grundloven, definerer familie som en enhed mellem en mand og en kvinde. En sådan officiel formulering vil kun øge stigmatiseringen af LGBTQ-mennesker i Rusland«.

Ifølge Lolja Nordic har skærpede love imod propaganda allerede ført til, at »forbrydelser mod LGBTQ-mennesker er steget«. DJ-aktivisten planlægger en stor kampagne til støtte for den fængslede Yulia Tsvetkova i sommer. Lederen af Patriot, Nikolay Stolyarchuk, som har produceret den omstridte video med det homoseksuelle forældrepar, mener, at filmindslaget er »helt på linje med lovgivningen« under Putin, der har gjort såkaldt »homoseksuel propaganda« ulovlig. Lovgivning, som har fået hård kritik internationalt.

Ifølge Nikolay Stolyarchuk vil dagens ændringer i den russiske grundlov slå fast, at et ægteskab kun kan bestå af en mand og en kvinde.

»Pointen er ikke at kæmpe imod LGBT-samfundet, men at forsvare institutionen ’familie’ som en enhed med en mand og en kvinde. Jeg mener heller ikke, at partnere af det samme køn skal have lov til at adoptere børn«, siger han til CNN.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden