Lyt til artiklen
Hun står som en stele eller en karyatide, frontal og rank, centralt i billedet. Med bare tæer på en træstub, de små gnøffel-tæers neglelak har samme røde farve som den kjole, hun bærer. En kjole, man i en skolekomedie måske ville give vedkommende på, der skal spille rollen som mystisk æterisk guddom.
Håret sidder, som det skal. Ikke alt for stylet og selvhøjtideligt. Hendes blik er heller ikke alt for selvhøjtideligt. Nærmest lidt afventende. Måske lidt indadvendt. Måske lidt forundret over sådan at kigge ud på os, der ser på hende.
