Centre Pompidou i Paris har gravet i egne arkiver og finder her smukke perspektiver på queer-historien. Udstillingen er et vidnesbyrd om, hvor vigtigt det er, at vi har intelligente museer.
Nøgne kroppe. Mænd klædt som kvinder. Kvinder klædt som mænd. Og frække tegninger af en dansker
Centre Pompidou i Paris har gravet i egne arkiver og finder her smukke perspektiver på queer-historien. Udstillingen er et vidnesbyrd om, hvor vigtigt det er, at vi har intelligente museer.
Nøgne kroppe. Mænd klædt som kvinder. Kvinder klædt som mænd. Og frække tegninger af en dansker
Museet Centre Pompidou i Paris er plastret til med asbest. Og Renzo Piano og Richard Rogers’ jo ellers i udgangspunktet uantasteligt interessante bygning på vrangen, med alle dens tekniske indvolde på ydersiden, har længe set ret træt ud. Altså virkelig træt! Så nu skal bygningen renoveres.
Og på en måde vender den udstilling, jeg forleden gik langsomt igennem, også Centre Pompidou på vrangen. Eller i det mindste: Graver lidt i museets indvolde for der at finde spor af noget, man kunne kalde homo-kunsthistorien.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
