Før i tiden fulgte skandaler i hælene på den årlige uddeling af Turner Prize, så sikkert som en velopdragen hund følger sin herre: Et år væltede en distingveret herre hestepærer ud på trappen til det pæne Tate Britain, hvor de fire nominerede kunstnere viser deres værker.
Et andet år var der en happening og happenings mod happeningen, i og omkring den uredte seng, der udgjorde Tracey Emins bidrag. Og hvert år diskuterede alt og alle, både med og uden tilknytning til kunstscenen, højlydt årets valg. Men de sidste par år er stormen ligesom løjet lidt af, og med Turner Prize 2006 er tendensen nu så tydelig, at den ikke længere er til at komme uden om. Ganske vist har der også før været stille og introverte værker blandt de nominerede, der udvælges blandt kunstnere under 50, der er aktive i England.
