Lyt til artiklen
Det forbaskede ved ham Damien Hirst er, at man ikke kan finde ud af, om han er en poppet eksistentialist eller en eksistentialistisk popkunstner.
Sagt med andre ord: Er han en lommefilosof, der tror, han siger noget væsentligt om døden og eksistensen? Eller er han en popkunstner, der bruger vores eksistentielle grundvilkår som overfladisk kitschmateriale på linje med fastfood og reklamesloganer?
