De er begge britiske kunstnere i millionklassen, internationalt berømte og står begge over for at blive vist på store udstillinger i London i de kommende måneder. Men der hører lighederne også op mellem den 74-årige grand old man i britisk kunst David Hockney og enfant terrible Damien Hirst på 46 år, hvis man spørger den internationalt anerkendte kunstmaler, der er født i Yorkshire. LÆS OGSÅSindssygt dyr kunstner popper den op på Arken David Hockney, der især er kendt for sine store landskabsmalerier, åbner sidst på måneden en gigantisk udstilling, ’A Bigger Picture’ på Royal Academy of Arts i London, og på plakaterne, der reklamerer for udstillingen, har han fået trykt en lille garanti, der blandt andet sigter til Damien Hirst og hans arbejdsmetoder. »Alle værkerne i denne udstilling er produceret af kunstneren personligt«, står der på plakaterne. Damien Hirst slog sit navn fast i 1990’erne med en række kontroversielle værker, blandt andet værket ’The Physical Impossibility of Death in the Mind of Someone Living’, en haj i formaldehyd, der senest menes at være solgt til omkring 12 millioner dollar (ca. 68,5 mio. kroner), og som før første gang bliver vist på en separatudstilling i London på Tate Modern til april. Hirst keder sig let Blandt værkerne vil være det omdiskuterede diamantbelagte kranium, der er pyntet med 8.601 diamanter og ikke er produceret af Damien Hirst selv, men derimod af den britiske hofjuveler Bentley and Skinner, der fik opgaven i kommission af den britiske kunstner. Damien Hirst, der menes at have en personlig formue på omkring 445 mio. kroner, har også tidligere erkendt, at han let kommer til at kede sig, og at han kun selv har malet få af billederne i sin berømte serie af malerier med cirkler i forskellige farver. »Da jeg havde fået penge for det første maleri, brugte jeg pengene til at hyre nogen, der kunne male de næste«, har han forklaret i flere interview. Omkring 300 af hans cirkelmalerier bliver udstillet i New York i de kommende måneder, og Hirst siger, at han personligt kun har malet fem af dem. Selv den berømte haj i formaldehyd er fysisk fremstillet af selskabet MDM Props, der normalt lever af at lave rekvisitter til teater og film. Frasiger al moderne kunst Men at lade andre gøre det hårde arbejde er en arbejdsmetode, der betegnes som snyd af David Hockney, der har været blandt britisk kunsts førende skikkelser siden 1960’erne og blandt andet har undervist andre kunstnere. »Man kan lære selve håndværket fra sig, men man kan ikke lære poesien fra sig«, har han sagt, og i et interview med den britiske radiostation BBC har han direkte udtalt, at han ikke bifalder, hvad han ser som Damien Hirsts manglende arbejdsetik. »Man skal bruge både hånd, øje og hjerte for at skabe kunst, og med bare to af disse ting går det ikke«, siger David Hockney, der mener, at det er et problem, hvis kunstnere udliciterer selve det fysiske arbejde med at skabe kunsten. LÆS OGSÅOmstridt stjernekunstner: »Picasso malede som et barn i årevis« Indtil videre har Damien Hirst selv mødt angrebet med tavshed, men flere kunstkritikere er gået i rette med David Hockey og har påpeget, at andre store kunstnere helt tilbage til Michelangelo og Rubens og i nyere tid Andy Warhol brugte assistenter og elever til at hjælpe dem med at færdiggøre opgaver. »Det handler jo om at få ideerne og udvikle koncepter. Hvis man går ind på den tankegang, at man skal lave alt selv, så frasiger man jo med ét slag næsten al moderne kunst«, siger en kritiker.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Da kongefamilien blev smidt væk fra scenen, råbte Thor Farlov: »Du kan sgu da ikke smide fucking Mary væk. Er du vanvittig?«
-
Danmark afsløres i fælt hykleri om krigen i Ukraine
-
Fraskilt: Drop nu de rigide deleordninger. Mor og far kan ikke det samme
-
Oven på den massive kritik har svineavlerne fintet myndighederne for sidste gang
-
Trump kræver Jimmy Kimmel fyret efter joke om Melania som enke
-
»Du skal ikke spille smart«, sagde han. »Du er kun blevet ansat, fordi du har et kønt ansigt og store patter«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Interview
Da kæresten spurgte, hvad hun havde lyst til, hvis hun havde frit valg på alle hylder, blev hun overrasket over sit eget svar
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Analyse
Oven på den massive kritik har svineavlerne fintet myndighederne for sidste gang
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Malene Lunden Hansen

























