Mere end 50 studerende er netop sprunget ud som designere fra Designskolen Kolding, og 45 har gjort det samme fra Kunstakademiets Designskole i København.
I løbet af de seneste par uger er vi altså blevet cirka 100 designere rigere, og kigger man ned over rækken af afgangsprojekter, er der grund til at glæde sig. Fremtiden byder på mere design, sjovere design og især på mange gode ideer, der er relateret til design. Kolding Designskole har indtaget udstillingsstedet Nikolai og proppet bygningerne med så mange ting, at man lige skal tage en ordentlig mundfuld luft, inden man går ind. Bygningen er slet og ret for lille til så stor en udstilling, eller også er det bare, fordi den er så rodet sat op.I hvert fald er det svært at få et overblik. Præget af proces Modsat har Kunstakademiets Designskole masser af udstillingsplads at boltre sig på i de smukke lokaler på Holmen i København, og det gør umiddelbart den københavnske afgangsudstilling mest vellykket. Formidlingen er bedre i København, og der er ordentlig plads til genstandene. Kolding har dog sin charme, for projekterne bobler af fantasi og kreativitet, og der er en vildskab over flere af tingene, som man savner i København, hvor det næsten er for pænt. I Kolding er projekterne præget af proces, og det er vejen til resultatet, som de studerende har fået at vide, at de skulle lægge vægt på. Det betyder, at man skal mange omveje og læse en masse, før man pludselig falder over et fantastisk enkelt køkken – lavet af Tobias Tøstesen. Eller et kinesisk spisebord, der kan transformeres til kaffebord og udvides, så der bliver plads til 10 personer – designet af Su Yu. Eller et maskulint køkkenudstyr, som man ville ønske, man kunne købe – designet af Carl Emil Jacobsen og Daniel Kowal-Andersen. Et festfyrværkeri Simon Andersen og Christian Duus har lavet feltarbejde blandt vagabonder, en præst, en paralyseret lammet, en pensionist, børnehavebørn og en lykkeforsker og har skabt et ’The Meaning of Life Kit’, der kan anvendes som redskab til kropsligt at rodfæste meningen med livet. Hvordan det konkret skal forstås, kan jeg ikke afsløre, men deres interview med den paralyserede Jens Hansen, der ligger i respirator og kun kan kommunikere ved at blinke med øjnene, er et lille mesterværk. Da de spurgte ham, hvad han ville gøre, hvis han fik sin førlighed tilbage i blot en dag, svarede han: »Jeg ville give min kone verdens største knus«.
