Ustruktureret. Kritikken af landets to designskoler går blandt andet på, at undervisningen er ustruktureret eller nærmest fraværende. En elev mener, at han blot har haft otte relevante undervisningstimer på et helt semester.
Foto: Niels Christensen (arkivfoto)

Ustruktureret. Kritikken af landets to designskoler går blandt andet på, at undervisningen er ustruktureret eller nærmest fraværende. En elev mener, at han blot har haft otte relevante undervisningstimer på et helt semester.

Kultur

Elever raser over niveauet på de danske designskoler

’Omstruktureringerne’ går ud over studiemiljøet, siger de studerende.

Kultur

Frustrationen er større end nogensinde før«; »ingen har styr på noget«; der »hersker en grundlæggende enighed blandt eleverne om, at uddannelserne ikke virker«; »skolen er blevet en overfladisk læreinstitution«; »Jeg kan jo desværre hverken få min tid eller mine skolepenge tilbage, men jeg vil for alt i verden ikke have, at andre skal spilde deres tid, energi og penge, som jeg har gjort«.

Det er ikke nyt, at studerende er kritiske over for en given uddannelsesinstitution, det hører ligesom med.

Men i den seneste tid er kritikken af designuddannelserne taget til blandt eleverne. Institutionerne, der er tale om, er Designskolen Kolding (DSKD) og Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) på Holmen i København.

De kritiske bidder ovenfor er hentet fra en række indlæg på bloggen idoart.dk, som flere studerende har skrevet i de seneste par uger. Rektorerne på begge uddannelser har i et vist omfang reageret på kritikken, rektor Elsebeth Gerner Nielsen fra DSKD i et indlæg på skolens facebookside og rektor Lene Dammand Lund på sin blog på KADK’s hjemmeside.

De studerendes kritik går grundlæggende på, at der er for lidt undervisning, og når den endelig er der, er niveauet for lavt. Og problemerne er blevet forværret af, at skolerne har undergået nogle omstruktureringer og nedskæringer, som stadig er ved at blive implementeret.

Ingen eller dårlig undervisning

Kasper Kjeldgaard er elev på KADK’s møbellinje. Han har i løbet af et helt semester modtaget maksimalt otte timers relevant undervisning, siger han.

»Vi får ikke nok undervisning, det er det helt overordnede problem. Når det er sagt, så er der nogle meget nemme greb, man kunne gøre fra skolens side for at lette de studerendes hverdag«.

Man kunne for eksempel kommunikere noget bedre, foreslår Kasper Kjeldgaard. Lige nu er kommunikationen skandaløst dårlig, mener han:

»Det er vanvittigt frustrerende, og det er et helt generelt billede, at man ofte ikke ved – eller først i sidste øjeblik får information om – hvor og hvornår man skal have undervisning. Det giver os ingen mulighed for at forberede os«.

Rektor Lene Dammand Lund synes, det er »superpositivt«, at de studerende »fyrer løs med kritik«, for »hvis vi vil have et bedre studiemiljø herude, skal vi virkelig have nogle studenterstemmer ind over«.

Hvis der skæres yderligere ned, må vi ud og finde designere i udlandet

»Noget af det, vi kunne gøre bedre, er at forventningsafstemme med de studerende, når de træder ind ad døren. Det har vi ikke gjort grundigt nok«, siger hun.

Men så siger du jo, at det er de studerende, der er problemet?

»Nej, det går sådan set begge veje. Jeg kan godt forstå, hvis man er studerende og hver dag skal læse i avisen om fremdriftsreformer og mærker den der pacen. At nu skal de unge skynde sig ud og tjene nogle penge, så landet kan blive rigere. Det giver dem lidt stress«, siger Lene Dammand Lund, som er med på, at der nok er brug for noget mere dialog og bedre kommunikation på skolen.

Fra håndværk til forskning

Eleverne er bevidste om, at skolen på Holmen har været igennem en tumultarisk tid med flytning, effektivisering, reformer og nedskæringer, lyder det fra Kasper Kjeldgaard. At der kort sagt er mange problemer at slås med.

Han forklarer, hvorfor eleverne alligevel rejser kritikken:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er ikke et udtryk for, at smertegrænsen er ved at være nået. Det er et udtryk for, at vi har været langt over smertegrænsen rigtig længe, og at vi måske har indset, at vi ikke kommer længere ad den her dialogiske vej«.

Indtil videre uddanner de to designskoler stadig designere på et internationalt niveau, siger Anders Byriel. Han er direktør for tekstilvirksomheden Kvadrat, som er storforbruger og helt afhængig af gode designere.

»Men man må ikke trimme skolerne hårdere, end det allerede er tilfældet. Min vurdering er, at der ikke kan undervises mindre. Lige nu holder skolerne niveauet med det yderste af neglene, og hvis der skæres yderligere ned, må vi ud og finde designere i udlandet«, siger Anders Byriel, der også sidder i Dansk Designråd og i bestyrelsen for KADK.

Lene Dammand Lund forklarer, at nogle af udfordringerne er opstået i overgangen fra at være håndværksmæssige til at være forskningsbaserede uddannelser. I dag er de både funderet i det videnskabelige ligesom universiteterne, det praksisbaserede a la erhvervsskolerne og professionshøjskolerne, samtidig med at de er kunstneriske.

»De tre ben er det vores forbandede pligt at spytte nogle kandidater ud fra. Når det lykkes – og det er vi meget tæt på – så er det til gengæld internationalt format«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce