Lyt til artiklen
Det var ikke de helt store forventninger, jeg havde til udstillingen af ’101 danske digtere’ på Diamanten. Man kunne godt frygte, at det blot ville være en ophængning af originalerne fra bogen i glas og ramme – en slags vægdokumentation og et vedhæng til den egentlige udgivelse.
Den skepsis blev gjort til skamme, det er en decideret smuk udstilling, der både er rumligt og kropsligt engagerende, og så er den knaldende sort-hvid, som én stor skrift, der rummer en masse skrifter i sig.
