Siden naturromantikken gik af mode i midten af 1800-tallet, har kunsten ikke dyrket tågens psykiske virkninger på menneskesindet. Det er en af grundene til, at man kan kalde den danskislandske kunstner Olafur Eliasson for en rigtig neoromantiker.
For hans seneste store værk, ’Din blinde passager’ til Arkens store akse, er en iscenesættelse af det, der kan ske med et menneske, når det med ét mister sin omverdenskontakt.






























