0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dejkrigeren fordrejer hovedet på folket

Søren Dahlgaards anonymiserede dejportrætter er mere end bare sjove.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Dej-lig. Foreløbig har hundredvis af mennesker fra hele verden sagt ja til at blive pakket ind i en ordentlig omgang dej for derefter at lade sig fotografere af Søren Dahlgaard. Dete hele er et kunstnerisk projekt om anonymisering. Her er det en pige ved navn Claudia, der har lagt ansigt til.

Kunstanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kunstanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Man kender anonymiseringen fra avisen: Man ser et fotografi af et menneske, men ikke dette menneskes ansigt. Måske må man af juridiske og publicistiske grunde ikke se det. Måske er den pågældende mistænkt eller anklaget for en forbrydelse, men ikke dømt. Tidligere brugte man en grafisk ’bjælke’ til formålet. I dag udvisker man ansigter med elektronikkens hjælp.

Det gør Søren Dahlgaard ikke. Han bruger dej. Dej er som bekendt mel, fedtstof og hævemiddel m.m., som er blevet æltet eller pisket sammen til en blød eller flydende masse. Vi kender dej i vores hverdag og i husholdningen, for det brød, som vi spiser, kan ikke laves uden.

Men kunst derimod er normalt ikke af dej, dvs. vi er ikke forvænt med at møde dette forgængelige formløse materiale i skulpturer. Vi er i det hele taget ikke forvænt med at se portrætter, hvor den portrætteredes ansigtstræk er totalt skjult – af en ordentlig klump dej.

Siden 2008 har denne danske billedkunstner afstedkommet international opmærksomhed og sikkert også heftig hovedrysten med sine såkaldte dejportrætter. Det nye er ikke, at vi ikke kan se ansigtet på den person, der lægger krop til fotografiet. For det ville man heller ikke kunne, hvis personerne havde båret en maske, som man gør til f.eks. karneval. Det nye er konsekvensen og dermed humoren i dette aparte kunstneriske projekt.

Dej kan have en farve, der kan minde om huden på en bleg person, og på en mærkelig måde får det menneske og materiale til at smelte sammen, for et kort øjeblik.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter