Vi skal rejse langt tilbage i Europas kunsthistorie for at finde kunstnere, der i deres maleri ikke har drømt om at beherske rum og dybde. Hvis en maler ønsker at inddrage den tredje dimension, dvs. dybden, begynder mediet maleri at være en begrænsning. For hvordan kan man skabe et rum, der består af flere vægge, når man kun har én flade alternativt én væg til sin disposition? Nej, vel?!

Men det, der i afsættet ligner en begrænsning, kan i udførelsen forvandles til noget rigt. For begrænsningen giver maleren friheden til suverænt at vælge, hvordan han eller hun vil antyde dette eksisterende rum i fladen. Det må gøres indirekte, dvs. enten illusionistisk, konstruktivt og formelt eller helt symbolsk. Kunstneren er i hvert fald nødt til at lægge en strategi.