Lyt til artiklen
Hvis vi forestiller os, at danske kunstnere efter halvfjerds år – eller mere – kunne stå op fra de døde for at tjekke deres eftermæle, ville langt de fleste blive dybt skuffede over, at de ikke længere havde noget.
Og mange, der engang havde levet fedt og godt, ville blive fortvivlede over at være blevet nedskrevet til en fodnote i kunsthistorien. Men ikke Immanuel Ibsen.
