Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Voice of America beskyldes for ’dysfunktionalitet, ensidighed og ressourcespild’, og yderligere 639 fyres.

Trump-rådgiver giver historisk radiostation muligt dødsstød

Lyt til artiklen

Trump-administrationen fortsætter med at svinge sparekniven over tv- og radiostationen Voice of America, som i sin tid blev oprettet for at imødegå nazipropaganda og fremme amerikanske værdier.

Yderligere 639 ansatte har nemlig fredag lokal tid fået at vide, at de afskediges inden for Voice of America og den myndighed, der fører tilsyn med mediet.

Dermed bliver radio- og tv-kanalen reduceret til en brøkdel af sin tidligere størrelse.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters kan det meget vel blive Voice of Americas dødsstød.

De seneste afskedigelser betyder, at i alt 1400 mennesker er blevet fyret på Voice of America og i myndigheden Det Amerikanske Agentur for Globale medier (USAGM) siden marts.

Det siger Kari Lake, som er Trumps ledende rådgiver i USAGM.

»I årtier har amerikanske skatteydere været tvunget til at finansiere et agentur, som har været plaget af dysfunktionalitet, ensidighed og ressourcespild. Det slutter nu, siger Lake.

I alt 250 ansatte fortsætter i USAGM og dets medier.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her