Skal politikere være med til at bestemme, hvad vi ser på digitale platforme? Det har den britiske mediestyrelse Ofcom foreslået i en ny rapport.
Begrundelsen er klar. Storbritannien bruger – ligesom Danmark – milliarder på public service-medier. Før i tiden nåede de næsten alle og udgjorde en stor del af de flestes mediebrug. Men i konkurrence med mange andre muligheder online fanger de slet ikke folks opmærksomhed i samme omfang.