Instagram vil i højere grad begrænse indhold for teenagere, som bruger det sociale medie.
Det meddeler Instagram tirsdag på sin hjemmeside.
Her fremgår det, at brugere mellem 13 og 18 år vil blive kategoriseret som ’Teen Accounts’, og at en række standardindstillinger, der skal filtrere upassende indhold, automatisk vil gælde for dem.
Ifølge Instagram skjules en del upassende indhold allerede for teenagere på platformen. Det gælder blandt andet seksuelt antydende indhold eller alkohol og tobak.
Men med de nye retningslinjer vil man filtrere mere indhold væk for unge, skriver Instagram på sin hjemmeside.
»Det drejer sig om at skjule eller ikke fremhæve indhold med stærkt sprog, risikable stunts og indhold, der kan tilskynde til potentiel skadelig adfærd, for eksempel indhold, der viser marihuanaudstyr«, lyder det.
De opdaterede retningslinjer vil blive rullet ud i Australien, Storbritannien, Canada og USA fra i dag.
I begyndelsen af næste år vil opdateringen også komme til Europa.
ritzau
fortsæt med at læse




























