Den aktuelle debat om børn og sociale medier er intens: aldersgrænser, forbud, regulering og sagsanlæg. Politikere og organisationer kappes om at vise – ofte nødvendig – handlekraft over for techplatformene og beskytte børn mod skadeligt indhold, dataindsamling og fastholdelsesmekanismer.
Men der er ét spørgsmål, jeg savner svar på: Hvor skal børn og unge egentlig gå hen, når de udelukkes fra de platforme, de bruger i dag?