Mere end 20 anonyme kilder har i en artikel fortalt om en bekymrende adfærd hos FBI-chef Kash Patel.

FBI-direktør sagsøger medie for 1,6 milliarder for alkoholhistorie

Foto: Mike Blake/Ritzau Scanpix
Foto: Mike Blake/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Den amerikanske FBI-direktør, Kash Patel, sagsøger mediet The Atlantic og journalist Sarah Fitzpatrick for 250 millioner dollar for historier om Patels omgang med alkohol.

Det skriver flere amerikanske medier som CNN.

Journalisten har i mediet med anonyme kilder beskrevet, hvordan Kash Patel »har bekymret kollegaer med episoder med overdreven alkoholindtagelse og uforklarligt fravær«.

Artiklen, der oprindeligt havde titlen »Kash Patels uberegnelige opførsel kan koste ham jobbet« og blev udgivet fredag, indeholdt beskrivelser fra over 20 anonyme kilder, der udtrykte bekymring over Patels »iøjnefaldende beruselse og uforklarlige fravær«.

Opførslen skal have tiltrukket sig opmærksomhed fra »embedsmænd i FBI og justitsministeriet«, skriver Reuters på baggrund af artiklen.

Kash Patel afviser selv alle påstandene fra The Atlantic-artiklen.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her