Den amerikanske feminist, journalist og politiske aktivist Gloria Steinem er død. Hun blev 92 år.
Det fremgår af opslag på Steinems sociale medier torsdag.
Hun var en meget fremtrædende skikkelse i kvindebevægelsen i slutningen af 1960’erne og 1970’erne og har skrevet flere bøger samt var redaktør af kvindebladet Ms.
»Gloria Steinem gik fredfyldt bort i sit hjem i New York City i går, omgivet af nogle af de mange, som elskede hende«, står der i et opslag på hendes Instagram-side.
Steinem var aktiv i adskillige politiske organisationer.
Hun var blandt andet med til at stifte National Women’s Political Caucus i 1971.
Steinem var også med til at stifte blandt andet Coalition of Labor Union Women, Voters for Choice, Women Against Pornography og Women’s Media Center.
ritzau