Omfanget af hadbeskeder og trusler mod medvirkende i det udskældte TV 2-program ’Alle elsker Rasmus’ er alt for voldsomt.
Sådan lyder det fra TV 2’s indholdsdirektør, Ulla Pors, i en skriftlig kommentar til Ritzau.
»Det, vi ser lige nu, er alt for voldsomt. Omfanget af hadbeskeder og direkte trusler mod de medvirkende, deres familier og andre involverede i produktionen af programmet har nået et niveau, som ingen skal udsættes for«.
»Ingen skal udsættes for den slags, uanset hvor kritisk man er over for programmet«, siger hun i udtalelsen.
ritzau