Wikipedias grundlægger tegner avisabonnement

Nyheder. »Nu kommer New York Times automatisk som en samlet pakke på min Kindle hver dag«, siger Jimmy Wales, der mener, at abonnementet giver ham større læseoplevelser sammenlignet med de gratis nyhedssites. Arkivfoto: AP
Nyheder. »Nu kommer New York Times automatisk som en samlet pakke på min Kindle hver dag«, siger Jimmy Wales, der mener, at abonnementet giver ham større læseoplevelser sammenlignet med de gratis nyhedssites. Arkivfoto: AP
Lyt til artiklen

Når amerikaneren Jimmy Wales – manden bag netleksikonet Wikipedia – udtaler sig om fremtidens medier, spidser folk ører. Hvem ville for nogle år siden have forudsagt, at et leksikon, som blev skrevet og opdateret af almindelige mennesker, kunne vende op og ned på adgangen til viden – ja, blive den primære vej til viden for mange mennesker og på den måde nærmest lægge traditionelle opslagsværker i graven? På samme måde er verden ved at ændre sig for traditionelle nyhedsmedier. I øjeblikket skranter især papiraviser fælt, og mediekoncernerne leder desperat efter nye veje for deres journalistik, som også giver penge til at finansiere den.

Avisabonnent
Her er Apples nye iPad blevet udråbt til lidt af en redningsplanke, fordi folk betaler for at abonnere på indhold – for eksempel aviser – som er skræddersyet til den. En anden e-læser, netboghandlen Amazons Kindle, har allerede sat fut i salget af elektroniske udgivelser.

For nylig vakte Jimmy Wales opsigt med nogle positive udmeldinger om mediernes fremtid i magasinet Fortune. Han er ellers blevet synonym med fri og gratis adgang til informationer. Men nu abonnerer han for første gang på New York Times. På en Kindle.

»Jeg havde ikke et papirabonnement, for jeg plejede bare at læse den online. Men nu kommer avisen automatisk som en samlet pakke på min Kindle hver dag. Og den er der, uanset om jeg sidder i et tog, på et fly eller hvad som helst. Den fysiske oplevelse af at læse er også meget rarere på et lille, lækkert apparat. Så abonnementet er pengene værd«, siger Jimmy Wales til Politiken på en telefon fra USA.

Betaler for formenKan nyhedsmedier overleve på den slags abonnementer?

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her