USA har altid været paradoksernes land.
Ingen steder er alting så seksualiseret som i Guds eget land. Og ingen steder i den vestlige verden finder man så indædte modstandere af eksempelvis sex før ægteskabet. Det var en amerikaner, der opfandt p-pillen. Og det er i USA, at man finder den mest intense modstand mod abort og prævention. I USA har man også stadig dødsstraf. Man accepterer altså politisk, at staten slår sine egne borgere ihjel, hvis en domstol finder, at det er en passende straf for den begåede forbrydelse. Retten til at bestemme over sin egen tilværelse Men da lægen Jack Kervokian i slut 1980’erne begyndte at tale om ’aktiv dødshjælp’ og indledte en praksis, hvor han hjalp terminalt syge mennesker til at begå selvmord på en stilfærdig og smertefri måde, lød der selvsagt et ramaskrig af de større fra den republikanske højrefløj, som i Kervorkian – eller Doktor Død, som de altid veloplagte tabloidmedier hurtigt døbte ham – så begyndelsen til enden for den amerikanske civilisation.






























