For 10. gang må TV 2 af med en million kroner efter en omgang 'Hvem vil være millionær?'.
I udsendelsen i aftes lykkedes det tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) og tv-vært Martin Krasnik at besvare alle 15 spørgsmål rigtig, og dermed var førstepræmien hjemme. En præmie, som de dog skulle give videre til velgørenhed.



























