Terrorsatireserien 'Cellen' skal sendes på en af SBS' tv-kanaler i tidsrummet mellem 18.30 og 23.00. Og det skal ske inden den 6. juni.
Ellers skal SBS betale de 4,5 millioner kroner, tv-stationen har fået i støtte fra Det Danske Filminstitut (DFI) tilbage. Også selv SBS sælger serien videre.
LÆS OGSÅ SBS får svært ved at komme af med 'Cellen'
»Retsstillingen er glasklar. Hvis SBS sælger 'Cellen' til en anden tv-kanal, skal de betale public service pengene-tilbage«, siger Henrik Bo Nielsen, direktør for DFI til politiken.dk.
Skatteborgernes penge
SBS har en gang fået udsættelse af Filminstituttet og har siden fået en yderligere udsættelse af Kulturministeriet. Hvis serien skal udsættes en gang mere, bliver det Kulturministeriet, der skal behandle den sag.
Henrik Bo Nielsen accepterer SBS' argument om, at det kan skade dem kommercielt at sende serien, men det ændrer ikke på hans holdning til støttekronerne.
Tv-selskab: Vi kan miste annoncører på 'Cellen'»Jeg anerkender, at SBS mener, at den korrekte kommercielle beslutning er ikke at sende serien«, siger direktøren og fortsætter:
»Men nu hvor skatteborgernes licenspenge er blevet brugt til at lave den, så er det også kun fair, at vi få dem kradset ind igen, når de ikke bliver brugt, som de skal«, siger Henrik Bo Nielsen.
Se trailer til serien herunder
fortsæt med at læse




























