Zulu siger nej tak til terrorsatire

Cellen. Satireserien 'Cellen' er støttet med 4,5 million kroner fra Filminstituttet.
Cellen. Satireserien 'Cellen' er støttet med 4,5 million kroner fra Filminstituttet.
Lyt til artiklen

TV 2 Zulu har tidligere kigget på Omar Marzouks satireserie 'Cellen', der handler om fire kiksede terrorister. Men de valgte i sidste ende serien fra.

»Det var der flere årsager til på det tidspunkt. Men hovedsageligt var det fordi, vi ikke troede på projektet indholdsmæssigt«, siger Maiken Wexø, programchef på TV 2 Zulu, og fortsætter:

LÆS OGSÅ SBS må op med 4,5 mio. kr. for at sælge terrorserie

»Der er ikke noget politisk i det - vi synes, at hele grundideen med at lave sjov med terrorister var meget god. Men det er ikke nok. Den skal også være sjov«, siger hun.

Mangel på interesse

Selv om Zulu tidligere har haft et godt øje til serien, så er de ikke interesserede i at kigge på serien igen.

»Nej. Først og fremmest fordi vi ikke er glade for at overtage noget fra en anden kanal. Vi har nogle meget dygtige redaktører på Zulu, som er gode til at påvirke et program undervejs, når det bliver til, og gå ind og give det et 'Zulu-touch'. Så vi ville aldrig købe noget, en anden kanals direktør havde været med til at udvikle«, siger Wexø.

Tidligere har flere andre mediechefer også undsagt serien.

SBS får svært ved at komme af med 'Cellen'

»En serie, der er produceret til en tyskejet kommerciel tv-kanal (ProSiebenSat.1 Media AG, red), med et manuskript, der har været oversat fra dansk til tysk og været nede og vende ved de tyske hovedsæde og herefter sendt tilbage til Danmark - det lyder som et projekt, der ikke kan føre til noget godt på DR«, siger kanalchef for DR2, Arne Notkin, til politiken.dk

Heller ikke TV 3 er interesserede.

»Jeg tvivler på, at TV 3 er interesseret i at købe noget, der har ligget på lager i to år, og som er produceret til en anden tv-station«, sagde kommunikationschef Søren Hedman i går til politiken.dk

Se trailer til serien herunder

Emil Bergløv

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her