Vi har skrevet side op og spalte ned om det nye pointsystem for familiesammenføring.
Men helt ærligt – forstod du det til bunds, da debatten rullede, og ord som ’toptyveuniversiteter’ og ’positivlistejob’ føg gennem luften? Og nu? Kender du detaljerne, ved du præcis, hvornår sagsbehandleren vender tommelfingeren op eller ned i Udlændingeservice, og hvad man eventuelt kan gøre som udenlandsk ægtefælle for at gøre sig så nyttig for landet, at døren til Danmark smækker op? Nu kan man selvfølgelig indvende, at regeringen knap nok selv forstod pointsystemet de første dage.






























