Det begynder med et hurtigt blik, en kommentar og måske et billigt grin: »Se de to skildpadder der. De sladrer helt sikkert om den sidste«, siger Anders Morgenthaler og peger ned på to mellemstore skildpadder, der ligger med de lange læderhoveder tæt op ad hinanden i det lumre tropehus i Københavns Zoo. Her har Politiken sat dem stævne. »Den sidste har helt sikkert lavet lort i den på en eller anden måde«, siger han og peger over mod en gråbrun skildpadde, der ligger for sig selv, halvt nedgravet. »Den er et meget jysk dyr, skildpadden. Med skjoldet og sine grove bevægelser«.
LÆS OGSÅ Morgenthaler: »Det er basalt set bare sjovt at se pandaer gå amok«
Der skal ikke meget til at få makkerparret Anders Morgenthaler og Mikael Wulff i gang med en historie. De elsker at lægge historier i munden på søde og intetanende dyr.
Den interesse bruger de nu i den tegnede satireserie ’Pandaerne’, der får premiere på DR 2 i aften. Her fungerer en dysfunktionel pandafamilie som spejl for en kikset, men godhjertet menneskefamilie.
»Egentlig er det, vi gør, helt klassisk. Vi har jo ikke opfundet ideen om at personificere dyr eller ting. Snurretoppen i H.C. Andersens ’Kærestefolk’ er også bare et stykke legetøj, men fungerer i historien som et billede på en helt anden menneskelig historie«, siger Mikael Wulff, mens han skiftevis roder sig i håret, kigger på sin mobiltelefon og over skulderen ind til den krokodille, der ligger på den anden side af glasruden og ser udstoppet ud.
Katten er et kedeligt dyr
I abeburet er en mand i grønne shorts i gang med at vaske vinduet på indersiden i buret.
»I virkeligheden er mennesker jo i bur, men bare bundet af nogle andre ting end dyrene. Det er derfor, det er sjovt at vise menneskelige ting gennem dyr. Vi minder 97 procent om aber for eksempel«, siger Mikael Wulff, mens han kigger gennem ruden på abernes slægtsfælle, der stadig vasker vinduer.
»Alligevel tegner jeg ikke ret tit aber«, siger Anders Morgenthaler, der foruden den aktuelle tv-serie blandt andet samarbejder med Mikael Wulff om den daglige tegneseriestribe her i avisen.
»Mikael kommer altid og vil have mig til at tegne et eller andet med tusinde aber, der marcherer eller sådan noget«.
»Så spørger Anders, om det ikke bare kan blive én abe, der marcherer«, siger Mikael Wulff.


























