Magt til kvinder over 40. Det er kernen i den bevægelse, som Aller Media med udgiverdirektør og tv-vært Pernille Aalund i front sparkede i gang før årsskiftet.
LÆS OGSÅ Aalund: »Kvinderne over 40 er blevet umyndiggjort«
Med begrebet Primetime Kvinder skal der sættes fokus på misforholdet mellem den købekraft, kvinder over 40 har, og de annoncer, der retter sig mod kvinderne.
Fortjent respekt
Annoncer fra modedesignere, der afbilder 14-årige piger på trods af, at det er kvinder over 40, der bruger flest penge på modetøj i Danmark.
Reklamer for fladskærme og biler, der spiller på maskulinitet på trods af, at det er kvinder, der i 80 procent af tilfældene tager den endelige købsbeslutning.






























