Krav om fogedforbud, retssager og politianmeldelser. Pressenævnet er langtfra nok, når dansk erhvervsliv vælger at slå igen mod pressen. Når Pressenævnet bliver opfattet som svagt af de professionelle rådgivere, er det faktisk pressen og ikke virksomhederne, der har mest at miste, siger Anker Brink Lund, som er professor på Copenhagen Business School.
LÆS OGSÅ Pressenævn afviser 25.000 klager over klumme
»Så fungerer Pressenævnet ikke længere som lynafleder. Man risikerer, at de stærke organisationer og virksomheder vælger deciderede retssager, og det er både dyrt og besværligt«, siger Anker Brink Lund.
Vrede pressechefer
Som Politiken beskrev torsdag, har pressechefer for store koncerner som Dong Energy, ISS og Danish Crown fået nok af Pressenævnet og fraråder at bruge det som klageinstans.
Det skyldes, at afgørelsen typisk kommer måneder efter, at skaden er sket, og bliver bragt diskret inde i avisen, mens virksomheden oprindeligt blev hængt ud på forsiden. I 2004 foreslog professor Anker Brink Lund, at der blev nedsat et ’Journalistisk Rejsehold’, som skulle kunne tilbyde lynhurtig udredning af pressesager. Forslaget fik en hård medfart i pressen og blev aldrig til noget. Siden har erhvervslivet brugt barskere metoder. For eksempel ville den islandske bank Kaupthing ikke finde sig i prædikatet ’skattefiflere’. Banken tvang Ekstra Bladet til et kostbart forlig ved i 2007 at stævne avisen i London, hvor erstatninger ved dom i den type sager er klækkelige.
