Det er i bedste fald spild af tid at klage til Pressenævnet, hvis man bliver uretfærdigt behandlet i medierne. Sådan lyder den samstemmende vurdering fra pressechefer og førende eksperter i krisekommunikation. Store danske virksomheder som Danish Crown, ISS og Dong, der ofte er i mediernes kritiske søgelys, undlader at klage til Pressenævnet.

»Ingen effekt«
Ikke på grund af mangel på sager, men fordi indsatsen ikke står mål med udbyttet.

»Pressenævnets afgørelser har ingen effekt. Når der er fejl på forsiden, ender det med en juridisk og svært forståelig kendelse offentliggjort nederst på side 17 to måneder senere. Det har ingen betydning over for borgerne, som knap kender nævnet«, forklarer Anne Willemoes, som er kommunikationsdirektør i slagterikoncernen Danish Crown.

Samme melding kommer fra ISS og Dong Energy.

»Det hjælper os ikke, når vi står i stormvejret. Og hvis man vinder, bliver sagen omtalt igen tre måneder efter, når det endelig er overstået. Resultatet står ikke mål med anstrengelserne«, siger pressechef Louise Münter.

Ikke alle parter bliver hørt
Pressecheferne ønsker typisk ikke at fremhæve konkrete eksempler på, at de føler sig dårligt behandlet af medier uden at klage, men flere fremhæver, at de ikke ønsker at lægge sig ud med journalisterne.

Men Louise Münter giver et eksempel:

Da Danwatch.dk skrev, at colombianske arbejdere i Cerrejn-minen blev dødssyge af deres arbejde, blev Dong Energy kritiseret for at være medansvarlige, fordi selskabet køber kul fra minen.

Dong lukkede øjnene for russiske dødsminer