Wilders vil have censuret karikatur af sig selv

Karikaturstrid. Næste generation af den karikaturstrid, der blev udløst med Jyllands-Postens Muhammedkarikaturer i 2005, en realitet. Denne gang er Geert Wilders hovedperson. Tegning af: Andriann Soeterbroek
Karikaturstrid. Næste generation af den karikaturstrid, der blev udløst med Jyllands-Postens Muhammedkarikaturer i 2005, en realitet. Denne gang er Geert Wilders hovedperson. Tegning af: Andriann Soeterbroek
Lyt til artiklen

Den kontroversielle hollandske politiker Geert Wilders og hans Frihedsparti, PVV, nægter at optræde på en radiostation, der »skubber os over i nazihjørnet«, som han skriver på sin faste blog på Twitter. LÆS OGSÅWilders retssag skal måske gå om Hermed er næste generation af den karikaturstrid, der blev udløst med Jyllands-Postens Muhammedkarikaturer i 2005, en realitet. Karikaturstriden 2.0 har Geert Wilders som hovedperson, ikke Muhammed, og så ligger landet lidt anderledes, forstår man på partiejerens reaktion. Bragt som reaktion Anledningen er en karikatur af tegneren Adriaan Soeterbroek, bragt på radiostationen Varas meningsportal joop.nl. Tegningen viser en velvoksen bestøvlet mand med skrårem, pistol i bæltet og spanskrør. Han kommanderer en række flygtninge ind i en brusekabine. I baggrunden et pigtrådshegn. Det hvide bølgende hår leder umiddelbart tankerne hen på Wilders affarvede manke, der er blevet den verdenskendte politikers varemærke. Det samme gør den mærkat, som flygtningene bærer på sig. På den står der et bogstav, nemlig ’T’. LÆS OGSÅWilders-støttet regering velsignet i Holland Tegningen blev bragt 11. februar og var en umiddelbar reaktion på en opfordring fremsat dagen før af Geert Wilders. Han foreslog, at alle dem, der er til besvær for det hollandske samfund, samles i containerlejre. Lejrene har han selv døbt ’rakkerbyer’, på hollandsk ’tuigdorpen’. T’et på mærkaterne angiver denne adresse. Rakkerbyen Wilders sagde, da han forelagde sit seneste initiativ, at alt »rakkerpak« måtte ud af byerne, »så det ikke længere kunne gøre skade«. Drejer det sig om unge lovovertrædere, skal hele familien med i »rakkerbyen«. Forslaget blev ikke godt modtaget af de øvrige partier, der fandt, at det brændemærkede lovovertrædere. Tegneren Soeterbroek reagerede omgående med sin karikatur, der har sat sindene i oprør i Holland. Wilders mener, at tegningen viser ham som nazist. Begrebet ’brusebad’ dækkede i nazisternes udryddelseslejre ofte over gaskamre. LÆS OGSÅWilders kræver nye dommere i racismesag

I går skulle Wilders have optrådt i radioshowet ’Pauw & Witteman’ på stationen Vara, men det blev ikke til noget. Frihedspartiet, der er ytringsfrihedens fremmeste forkæmper i Holland, kalder karikaturen »kvalmende«. Wilders forlanger, at den straks fjernes fra debatportalen. Censur Men det ville være censur, svarer Francisco van Jole, der driver radiostationen. »I stedet for at sige, at han finder tegningen forkert, truer han os og forsøger at påvirke redaktionelle beslutningsprocesser«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her