I fokus. Han har været i medierne, siden han var helt lille danser og nu har Sonny Fredie-Pedersen fået sit eget tv-program, hvor han lærer håbefulde dansespirer at træde de rette trin med Hollywood som baggrundskulisse.
Foto: TV3/Lotta Lemche

I fokus. Han har været i medierne, siden han var helt lille danser og nu har Sonny Fredie-Pedersen fået sit eget tv-program, hvor han lærer håbefulde dansespirer at træde de rette trin med Hollywood som baggrundskulisse.

Medier

Danse-Sonny styrer showet i vellykket dokusoap

Doku-soap er overraskende fokuseret på netop dans, musik og hårdt arbejde.

Medier

Endnu et træfsikkert tv-koncept ser dagens lys i TV3’s nye dokusoap, der dels følger danseren Sonny Fredie-Pedersens forsøg på at skabe sig en karriere i Hollywood, dels følger de ti unge, der som del af en danseuddannelse skal tilbringe tre måneder i intens dansetræning hos den 24-årige Sonny.

Det unge stjerneskud, som har medvirket i den amerikanske udgave af ’Vild med dans’ og senest kunne ses på scenen til Oscaruddelingen, er søn af manden i hawaiiskjorten, Mickey Fredie-Pedersen, der har en danseskole på Amager og har medvirket i alverdens tv-ting og sager.

Sønnen er blevet kørt i stilling som arvtager til danseimperiet og har allerede vist sit værd, og heldigvis for programmet (og ham selv!) lader han tilmed til at være blevet et ordentligt menneske, der ikke er mere forblændet af Hollywoods stjernestøv end forventeligt.

»Er I excitede?«
Okay, han har tillagt sig et par virkelig irriterende amerikaniserede vendinger, som da han henter de ti dansere i lufthavnen og spørger: »Er I excitede?«, men han er en sød fyr og klog nok til eksempelvis at skynde sig at tage eleverne ud i byen, så de kan få alle de berømte sights ud af hovedet og koncentrere sig om dansen.

Og det gør ’Sonny, dans og stjernedrømme’ heldigvis også – koncentrerer sig om dansen altså.

Programmet følger Sonny til auditions på filmroller, og man følger dansespirerne til deres første timer i hiphop og ballet, og selv om der er lagt op til små indbyrdes intriger i Fredie-Pedersens kæmpevilla i Hollywood Hills, hvor de unge er indkvarteret, er det dansen, der er i fokus.

Du skal shine! Du er i Hollywood, for fanden!



Og det endda på en utraditionel og virkelig vellykket måde, hvor seriens små konflikter forløses i dansenumre, som da Chriss fra Malmø og Sonny lige laver et nummer på gaden på Hollywood Boulevard, eller da balletpigen Christina kikser en audition, og det efterfølges af en musikvideolignende sekvens, hvor hun danser sig tilbage ind i kampen.

Sonnys mor som comic relief

I modsætning til mange andre dokusoaps og i skarp kontrast til de ’Danske Hollywoodfruer’, der intet andet har gjort for at komme til penge end at gifte sig, handler ’Sonny, dans og stjernedrømme’ om hårdt arbejde, for der er ingen smutveje til succes i Sonnys verden.

Som comic relief (delvis ufrivilligt, er jeg bange for) er også Sonnys mor, Søs, taget med til Hollywood for at passe på de unge, der er langt hjemmefra.

Hendes kommentarer er uforlignelige – ikke mindst da hun oven på Christinas kiks påtaler de ting, den stakkels pige gjorde galt og udbryder: »Du skal shine! Du er i Hollywood, for fanden!«.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce