Bent Falbert: Uanstændigt, Tøger

Tamilsagen. Tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet Bent Falbert har ikke meget til overs for Tøger Seidenfadens brud på sin pligt til at beskytte kilder
Tamilsagen. Tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet Bent Falbert har ikke meget til overs for Tøger Seidenfadens brud på sin pligt til at beskytte kilder
Lyt til artiklen

Tøger Seidenfaden bryder i den kommende portrætbog ’Tøger’ det journalistiske grundprincip om kildebeskyttelse. Forfatteren og journalisten Stig Andersen interviewede Politikens daværende chefredaktør, før han døde. I bogen udpeger Tøger Seidenfaden ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen som kilden til Weekendavisens banebrydende historier om tamilsagen. At beskytte kilder, som man har lovet ikke at afsløre, er ellers et ubrydeligt princip, som bliver terpet ind på Journalisthøjskolen. Tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet Bent Falbert kan ikke komme i tanke om andre eksempler på, at danske redaktører har brudt løftet om tavshed.

LÆS ARTIKEL Åbenmundet ombudsmand satte gang tamilsagen

»Det er uanstændigt. Kildebeskyttelsen er jo en helligdom, vi værner om, selv om vi får bøder eller risikerer fængsel. Det er ret alvorligt. Jeg håber, at Tøger har været utilregnelig, da han afslørede kilden«, siger Bent Falbert.

Hvorfor er kildebeskyttelse så vigtigt?

»Ellers kan man ikke regne med pressens ord. Hvorfor skulle en kilde afgive fortrolige oplysninger om forhold, som bør komme frem i lyset, hvis redaktøren buser ud med det«, spørger Bent Falbert.

Seidenfaden røbede ikke et ord Bent Falbert mener, at det eneste, som ville kunne retfærdiggøre bruddet på kildefortroligheden, var en tilladelse fra Gammeltoft-Hansen. Ombudsmanden blev imidlertid ikke taget med på råd af Tøger Seidenfaden, fortæller han. »Aldrig nogensinde har vi vekslet ord om den historie. Tøger har aldrig nogensinde hentydet til det eller sagt noget til mig om det. Det er egentlig også derfor, jeg bliver overrasket over at høre nu, at jeg skulle have været den eneste kilde«, siger Hans Gammeltoft-Hansen. Gammeltoft ikke taget med på råd Under tamilsagen kunne Weekendavisens nu afdøde journalist Nils Ufer fortælle, hvad der foregik bag de dobbeltlukkede døre i undersøgelsesretten, og det kom frem, at ledende embedsmænd undsagde daværende justitsminister Erik Ninn-Hansen (K). I bogen siger Tøger Seidenfaden, at han »ikke ville have trykt historierne i Weekendavisen, hvis Nils Ufer ikke havde fortalt mig kilden« og tilføjer: »Han fortalte mig om Gammeltoft-Hansens rolle, og jeg vidste, at det var ombudsmanden, som var Ufers kilde«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her