Politiken lancerer nyt historiemagasinLæs mere

Presseetik. »Jeg er ikke imponeret over, hvordan journaliststanden praktiserer de høje idealer om kildebeskyttelse«, skriver advokat og efterlyser nye regler på området.
Foto: JOACHIM ADRIAN (arkiv)

Presseetik. »Jeg er ikke imponeret over, hvordan journaliststanden praktiserer de høje idealer om kildebeskyttelse«, skriver advokat og efterlyser nye regler på området.

Debat

Gør det strafbart for journalister at røbe kilder

Der er brug for strammere regler om journalisters tavshedspligt, mener advokat.

Debat

Beskyttelsen af pressens kilder er kommet i fokus, efter at det er kommet frem, at ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen gav oplysninger om tamilsagen til afdøde journalist Nils Ufer.

ARTIKEL

Journalister har i den forbindelse højtideligt fremført, at kildebeskyttelsen er journalistens »adelsmærke«.

Hvis dårligdom, magtmisbrug og korruption skal holdes nede, er det vigtigt med en kritisk presse og en effektiv beskyttelse af kilder. Den blotte risiko for, at en sag kan komme i pressen, har en positiv effekt.

På denne baggrund kan det undre, at journalisterne ikke arbejder for en mere effektiv beskyttelse af deres kilder.

Det er formentlig i strid med presseetiske regler at røbe kilder, men der er ikke tale om lovregler med de dertil knyttede sanktionsmuligheder.

Den eneste lovbestemmelse om kildebeskyttelse er retsplejelovens regel om, at redaktionelle medarbejdere som hovedregel ikke har pligt til at afgive vidneforklaring, men reglen er ikke bindende. Hvis en journalist ønsker at afgive forklaring, kan vedkommende gøre det.

Journalistforbundet burde være foregangsmænd og kræve sådanne lovregler gennemført



Der er ingen lovbestemmelser, der pålægger journalister tavshedspligt, hvorfor det ikke er strafbart for en journalist at røbe en kilde. Der findes heller ikke særlige regler om erstatningspligt i sådanne situationer.

I mine unge dage havde jeg et studenterjob på en redaktion. I nogle tilfælde var kilder effektivt beskyttede, men det forekom også, at det var en »offentlig hemmelighed« på redaktionen, hvem der havde været kilde til en historie.

I mit voksne liv har jeg været udsat for journalister, der ringede op for at få et bidrag til en historie. I sådanne situationer kunne det forekomme, at journalisten forsøgte at få mig på gled ved at fortælle, hvad de havde fået af oplysninger fra andre om sagen. Hvis man gik journalisten lidt på klingen, fik jeg ofte kilden oplyst.

Jeg er ikke imponeret over, hvordan journaliststanden praktiserer de høje idealer om kildebeskyttelse. Samtidig finder jeg, at kildebeskyttelsen er særdeles vigtig.

Det ville give større tiltro til kildebeskyttelse, hvis der blev indført regler om journalisters tavshedspligt, og hvor brud på disse regler kan sanktioneres med straf og erstatning for tort.

Journalistforbundet burde være foregangsmænd og kræve sådanne lovregler gennemført.

Som situationen er i dag, lyder det lidt hult, når journalister kalder kildebeskyttelsen deres adelsmærke.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce