Stramme budgetter får kulturlivet til at sende medarbejdere på kursus i, hvordan man skaffer private midler. En opgave, som økonomiske nedgangstider ikke har gjort nemmere. Folketeatret i København er blandt de kulturinstitutioner, hvis medarbejdere til efteråret skal på kurset ’Kultur og Kapital’, der skal give medarbejderne bedre knowhow om, hvordan man præsenterer sig over for sponsorer og fonde. Ikke bare velgørenhed »Støttekronerne bliver stadig færre. Det har de gjort igennem mange år. Vi vil gerne arbejde mere målrettet med sponsorater, og derfor sender vi et par medarbejdere, så vi kan lære noget og få nogle input«, siger Folketeatrets direktør Kasper Wilton. Sponsorkonsulent og ekstern lektor ved Aarhus Universitet Morten Østergaard er medarrangør af ’Kultur og Kapital’. Han mener, at teatre og museer – i økonomiske nedgangstider, hvor sponsorerne er mere nøjeregnende med udgifterne – skal lære at overbevise erhvervslivet om, at kulturen har noget at tilbyde i bytte for sponsoraterne:
LÆS OGSÅ Politikere rækker armen ud til Det Ny Teater
»De skal være bedre til at argumentere for, at sponsorpenge ikke bare er velgørenhed. Der er en sjæl, nogle følelser og nogle værdier, der ligger i kulturen, som man kan blive associeret med«.
»En kulturinstitution skal have penge for sit brand, som kan være opbygget gennem 50 år, fordi det smitter af på virksomhedens imagekonto«, siger Morten Østergaard.
'Art management'
Stig Jarl fra Københavns Universitets Institut for Kunst og Kulturvidenskab er enig i, at kulturinstitutionerne bliver mere bevidste om, hvordan de får del i sponsorpengene:
»Traditionelt har der været større tradition for at sponsorere sport, fordi ens navn bliver væsentligt tydeligere eksponeret på en Formel 1-racer end i et teaterstykke«, siger han.
Grøndahl: Forfatterstøtten skal lægges om »Når teatrene og museerne ser, at deres tilskud ikke følger prisudviklingen, overvejer de, hvad de så kan gøre, og da de ikke vil sætte billetpriserne op, kigger de i den retning«, siger Stig Jarl. I mange andre lande har der længe været satset systematisk på at klæde de administrative kræfter i kulturinstitutionerne bedre på i forholdet til sponsorerne. I USA, der slet ikke har den danske tradition for statsstøtte, kan man for eksempel uddanne sig inden for art management. Forsigtige sponsorer




























