Dansk kæmpe-succes åbner døre for tv-samarbejde

Tour de force. »Hun var så populær, at det var ligesom at rejse sammen med dronningen«, siger Piv Bernth, producer på DR, om Sofie Gråbøls stjernestatus ved Edinburgh International Television Festival.
Tour de force. »Hun var så populær, at det var ligesom at rejse sammen med dronningen«, siger Piv Bernth, producer på DR, om Sofie Gråbøls stjernestatus ved Edinburgh International Television Festival.
Lyt til artiklen

Søndag aften skete det igen. Troels Hartmann tog ordet i byrådssalen, Sarah Lund rasede over Jan Meiers arbejdsmetoder, og de britiske seere, der stadig ikke kender slutningen, undrede sig over, hvem der mon har slået Nanna Birk Larsen ihjel. I disse uger genudsender den britiske tv-station BBC4 ’Forbrydelsen’ eller ’The Killing’, som serien hedder på engelsk, for tredje gang og varmer dermed både op til, at serie nummer to kommer her til efteråret, og at de britiske tv-seere snart skal stifte bekendtskab med ’Borgen’.

LÆS OGSÅ USA køber 'Borgen' - på dansk

Sarah Lunds problemer med at opklare mordet på den danske teenager var i første omgang programsat sent om aftenen på den smalle tv-station BBC4, der ikke havde de store forventninger til seertallene, blandt andet fordi programmet var med dansk tale og undertekster. Men ’Forbrydelsen’ endte med at blive en landeplage, der måtte genudsendes i den bedste sendetid lørdag aften.

Det mørke, cool København
Fra den ene dag til den anden var Danmark pludselig cool, og britiske journalister valfartede til København for at interviewe seriens skuespillere og skrive rejseartikler om ’Sarah Lunds mørke København’.

De lille færøske firma, der leverede de legendariske sweatere, der stort set er det eneste kostume, Sarah Lund har på igennem hele serien, fik stakkevis af ordrer fra Storbritannien, og selv modemagasinet Vogue måtte erkende, at dén sweater var lige til at dø over. For DR-producer Piv Bernth, der netop har deltaget i Edinburgh International Television Festival, har serien været med til at skabe stor interesse for dansk tv og for samarbejde med blandt andet britiske tv-stationer, hvis interesse for dansk tv-drama har nået et historisk højdepunkt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her