Når forhenværende konservativ finansminister Henning Dyremose i dag fremlægger en længe ventet rapport om fremtidens mediestøtte, kan han tillade sig et lille smil. Enighed Rapporten fra mediestøtteudvalget, som Politiken har smuglæst et udkast til, indeholder en klar anbefaling af, at det ikke længere kun er tv, radio og dagblade, som skal have mediestøtte, men også internetmedier og medier på mobiltelefoner og tablets. Dyremose kan smile, fordi det vel at mærke er et enigt udvalg, der står bag anbefalingerne – endda selv om både dagblade og rene internetmedier har siddet med ved forhandlingsbordet.
LÆS OGSÅ Netmedier stikker snabelen i statskassen
De uafhængige netmedier har i årevis skældt ud over, at det er konkurrenceforvridende, at de ikke får støtte, mens dagbladene får. Dagbladene har forsvaret støtten med, at de sætter dagsordenen for samfundsdiskussionen. Rapporten viser, at parterne er blevet enige om en klar anbefaling af, at distributionsstøtten på omtrent 350 millioner kroner skal lægges om til produktionsstøtte for at »bevare et alsidigt og mangfoldigt marked for print, samtidig med at muligheden for at udvikle nye medier på nye platforme ... understøttes«. Nye krav Aviserne skal ikke længere have støtte til at smide aviser ind gennem brevsprækkerne. Til gengæld skal dagblade såvel som andre medier (netmedier, mobile medier og uafhængige fagblade) have adgang til støtte på lige fod, hvis de opfylder tre kriterier: • De skal beskæftige mindst »fem redaktionelle medarbejdere«. • Mindst halvdelen af fladen skal være »redaktionelt indhold«. • Mindst halvdelen af det redaktionelle indhold skal behandle »politik og samfund« samt mindst ét af emnerne »Kultur, sundhedsforhold, erhvervsforhold, naturvidenskab og teknologi«.
