Brügger og Bertelsen vil sende uredigerede udsendelser i radioen

Prøver. Den nye station vil sende uredigerede båndoptagelser mellem klokken 4 og 5 om morgenen.
Prøver. Den nye station vil sende uredigerede båndoptagelser mellem klokken 4 og 5 om morgenen.
Lyt til artiklen

Hver nat mellem klokken 4 og 5 vil man fra 1. november kunne høre timelange uredigerede råbånd på Radio24syv. Råbåndene klippes også sammen til en fiks og færdig dokumentar, som skal sendes i primetime søndag. Det skriver kanalcheferne Mikael Bertelsen og Mads Brügger i et koncept for ’Radio24syv Dokumentar’. De garvede radiodokumentarister Erik Valeur og Susanna Sommer har læst konceptet for Politiken og er dybt forbløffede, fordi råbånd normalt er dræbende kedsommelige. Råt for usødet »Det kan umiddelbart lyde forjættende, men uha uha ... Jeg har lyttet til rigtig mange råbånd, og der er meget langt imellem snapsene. De vil næsten altid være enormt forvirrende og kedelige for den udenforstående lytter. Jeg kan godt forstå, at de vil sende det meget sent om natten«, siger Erik Valeur, der var en del af DR’s sagnomspundne Montagegruppe fra 1979 til 1984 og chef i DR’s radiodokumentargruppe fra 1997 til 2004. »DR lavede for eksempel en montage om jagt. Der var mest blade, der raslede og tilrettelæggerens vejrtrækning på båndet, fordi den gode tilrettelægger lader mikrofonen suge, som vi siger. Det er derfor, man klipper«, siger Erik Valeur.

LÆS OGSÅ Ny radiostation kaster sig ud i frit fald for åben mikrofon

Kanalcheferne Mikael Bertelsen og Mads Brügger lægger da heller ikke skjul på, at konceptet blandt andet handler om økonomi. I konceptet til leverandørerne skriver de: »Det korte af det lange er, at vi kun kan finansiere den færdige 55 minutter lange dokumentarudsendelse ved at sende dine råbånd (forstået som lydfiler) sent om natten – så vidt muligt i fuldstændig ubehandlet form, altså råt for usødet. Dogmatikken i projektet er, at din færdige dokumentarudsendelse helst skal bestå af optagelser af 7 x 55 minutters varighed, hverken mere eller mindre«. Erik Valeur glæder sig trods alt til at høre de første programmer. »Hvis det ikke havde været for Mads Brügger og Mikael Bertelsen, så ville jeg sige, at der ikke var andet liv i råbåndsideen end at spare penge. Men måske kan netop de to tiltrække de utrænede aktivister, som kommer hjem med en krukke guld uge efter uge«, siger Erik Valeur. Afbrudt samleje Erik Valeur mener, at der er to grunde til, at erfarne journalistuddannede radiodokumentarister vil holde sig væk og overlade genren til det, han kalder ’radioaktivister’. Dels er betalingen på 11.000 kroner for 7 timers råbånd ikke nok til at brødføde en familie, dels vil erfarne reportere ikke overlade redigeringen til Radio24syv. De syv timers råbånd skal leveres til Kim G. Hansen, som er redaktør for dokumentarprogrammer på 24syv.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her