30.000 synes godt om Politiken på Facebook

Like. 30.000 vender tommelfingeren op af til Politiken på Facebook.
Like. 30.000 vender tommelfingeren op af til Politiken på Facebook.
Lyt til artiklen

Politiken har rundet 30.000 'synes godt om'-tilkendegivelser på det sociale digitale medie, Facebook.

Milepælen blev sat fredag eftermiddag, og Politiken mangler nu kun 329.411 'likes' for at være lige så populær som popsangerinden Medina.

FACEBOOK Følg Politiken

Facebookbrugere, der synes godt om Politiken, modtager flere gange dagligt opdateringer med links til vigtige nyheder og oplæg til interessante debatter.

»Det er opløftende at se, hvor mange der følger Politiken og sætter pris på de artikler, vi deler. Debat er kernestof for Politiken, så vi skal selvfølgelig være massivt til stede på de sociale medier, hvor stadig flere debatterer dagens vigtigste historier«, siger Politikens digitale chefredaktør Lars Grarup.

»Og så er det selvfølgelig glædeligt, når brugerne deler artiklerne med deres netværk, så Politikens artikler får en endnu større læserskare«, tilføjer han.

BT størst
Med dagens 'jubilæum' er Politiken med i førerfeltet i kampen om 'likes' blandt danske dagblade, der er på Facebook.

Jyllands-Posten har i skrivende stund ca. 6.000 'synes godt om'-tilkendegivelser, mens Kristeligt Dagblad lige har rundet 9.000.

Lidt over 10.000 følger Berlingske, 16.257 følger Information, og små 28.000 følger Ekstra Bladet. BT er i front med 31.401 'synes godt om'-tilkendegivelser.

3,5 mio. likes

Der er dog fortsat et godt stykke vej op til de store udenlandske medier.

3,5 millioner synes godt om CNN, 2,5 mio følger Fox News, og The Economist har rundet en million likes.

Politiken har været på Facebook siden 1. april 2008. Man kan også følge Politiken på Twitter.

Redaktionen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her