iPaden så lyset i 2010 og er nok det mest geniale stykke design, der er kommet fra USA inden for de sidste mange år.
Med den lille tynde håndholdte computer kan man gå på nettet, chatte med venner, se film, høre musik og læse bøger.
Efter sigende blev der i løbet af iPadens første 80 dage solgt over 3 millioner eksemplarer, og i dag er det ikke et særsyn at se børnehavebørn gå rundt med en iPad, ligesom pensionister, der aldrig har været online før, er spurtet ud og har investeret i en af slagsen for at opleve den fantastiske fornemmelse at have en lille computer i tasken, som ikke vejer mere en Jumbobog, og som giver adgang til hele verden. Genialt.
Ødelæggende for medier og litteratur
Men lige så genial iPaden er, lige så ødelæggende kan man sige, at den er for medier og litteratur. For hvorfor sende papiraviser på gaden, når man kan sende en elektronisk version ud, som folk kan downloade, hvor end de er i verden?
Tykke bøger afløses af elektroniske versioner, og musikken downloades direkte til den lille tablet, hvilket betyder, at indtægter for musikere, forlag og mediehuse kun går en vej: ned.
Den fede fornemmelse af at sidde med en ordentlig knaldroman mellem hænderne forsvinder, ligesom man ikke kan dele avisens sektioner mellem sig ved morgenbordet. Og forestil dig, hvordan fremtiden vil blive, hvis man ikke længere skal opleve lyden af et knitrende avis eller en bog, der smækker i. Æstetisk er iPaden ren nedtur.
Lars Hedebo Olsen: IPaden er genial, men samtidig ren nedtur
Lyt til artiklen
