Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen, har her til morgen indkaldt Socialdemokraternes transportminister, Henrik Dam Kristensen, til samråd om skandalen i DSB.
»Jeg indkalder ikke ministeren for at være efter regeringen, men fordi vi på tværs af partierne skal snakke om, hvordan virksomheder som DSB skal kommunikere. Vi skal selvfølgelig ikke lave detaljerede regler for de enkelte virksomheder, men de skal kommunikere åbent og ærligt«, siger Kristian Pihl Lorentzen til politiken.dk.




























