Okay, så gik den ikke længere. Det har ellers været en masse gode år med en nærmest ubegrænset adgang til nyheder, baggrundsartikler, debatindlæg og hele det der miks af forskellige artikler, klummer og kommentarer, som en avis består af.
Og i takt med at internettet har nedbrudt barrierer mellem landegrænser og gjort alle i stand til at massekommunikere, er adgangen til information af enhver slags eksploderet.


























