Som tegn betragtet er det den ultimative hellige enfold. Kig lige på det. To prikker, den ene oven på den andet. Flertallet af tegnets faste brugere ville ikke engang ane, at den første del faktisk hedder et kolon. Efterfulgt af den kortest tænkelige bindestreg. Og en slutparentes. Voila. Her er det i sin fuldt udfoldede, polyfone, flersatsede, symfoniske form: :-) Og her i en lidt mere ydmyg, unplugged version: :) Ikke sandt? Smileyen er et tegn i tiden. Som den skønne Helena, hvis yndige smil som bekendt fik tusind skibe til at stævne ud mod Troja og sætte verden i brand, har smileyen en rent uhyrlig magt i verden - i konkurrence med den langt nyere 'synes om'-knap på Facebook, der også kan skabe og knuse skæbner. Men hvor elegant er et tegn lige, der i hvert fald de første gange skal læses med hovedet på skrå for at blive dechifreret? I aftes bekymrede en ven på Twitter sig over, at han havde siddet og tudet til en halvdårlig tv-serie, og jeg svarede, at »ja, det er ikke gratis at være fyldt 40 - og det bliver kun værre«. Så gik det op for mig, at min ven ikke kunne se det milde og gode smil, jeg sad med, mens jeg skrev beskeden og skyndte mig at tilføje en hurtig smiley, så han kunne se, at jeg ikke morede mig på hans bekostning. Som sådan. Semiotikerens tykke streg At tro, at det smilende ansigt betyder, at alt er godt i den bedste af alle verdener, er naivt. Smileyen er listigere end som så. Det kan enhver semiotiker og tegnforsker sætte en tyk streg under. Jovist ligger der lune i en smiley, og trøst, underforstået: Så alvorligt mente jeg det heller ikke. Hvis man har glemt sin smiley i et ironisk svar, må man hellere skynde sig at tilbagekalde det, for netkommunikation er notorisk elendig til at formidle ironi. LÆS OGSÅDu skal på arbejde i weekenden ;–) vh chefen Smileyen kan ikke gøre det ud for de mange farvenuancer, man kan belægge sin stemme med, eller for de indforstået løftede øjenbryn eller det glimt i øjet, der traditionelt demonstrerer, at man er ude i et mindre end totalt seriøst ærinde. Men på nettet er det så langt, som man kan gå, medmindre man vil bruge den noget overtydelige 'Ironi kan forekomme', der med det samme stempler afsenderen som selvhøjtidelig og ærlig talt lidt af en konfliktsky fætter. Problemet er selvfølgelig, at der næppe findes ét pålideligt tegn i verden. For hver internetbruger, der vedhæfter sin smiley med hjertevarme og blanke øjne efter at have lagt sin Frelsens Hær-banjo fra sig på skuffedariet, er der nok fire, der prøver at runde hjørnerne på en firkantet, skarp kritik med et tegn, som modtageren så kan vælge at lægge meget i. Eller lidt. Selv har jeg alt i alt brugt lang tid på at gruble over den eventuelle spidsfindighed af en smiley i en besked til mig, graden af syrlighed kontra graden af oprigtig thumbs up-hed. Men man kan jo aldrig diskutere endsige skændes med en smiley, for den har allerede pillet tænderne ud af munden på dig. Det var jo kun for sjov, siger den med sin tegneserieagtige, absurde - men jo altså også morderiske - smilemund. Så listig er smileyen. Faktisk er den ikke for små børn. På nogle mobiltelefoner er det sådan, at når man skrive sit kolon, sin bindestreg og sin halve parentes, gør telefonens program automatiske tegnet mere organisk, og vupti ligner det det, det faktisk skal ligne - og kommer til at vende rigtigt. Til overflod bliver det en happy smile-smiley, fordi den samtidig bliver farvet gul. Gul som en sol, ikke gul som misundelse, get it? Glæde med glæde på. Thumbs up'ens virtuelle fætter Jeg var i Brasilien i rummeligt lang tid engang, og fordi det var Brasilien, havde jeg mere eller mindre altid et stykke mango, en kokosnød eller noget veltilredet oksekød i munden, og eftersom brasilianere er et voldsomt kommunikerende folkefærd, skal der formidles i ét væk og uden pause, og jeg annammede hurtigt den der knyttede næve med strakt tommelfinger, der var nyt i mit vokabularium. Og grænseoverskridende, fordi den form for høflighed, jeg var udlært i, omfattede såvel smil, bløde favnende arme som regulært sprog. Den der thumbs up var en hurtig og effektiv vej fra person til person. Det nærmeste, jeg i den analoge verden kommer en smiley. Men ærligere, fordi man altså godt kan smile med øjnene, selv med hele det nordøstbrasilianske cuisine i munden. Når man er ny på de sociale medier, tror man, at man kan navigere uden om alle disse små fjolletegn.
Man tror, at man i al evighed kan undgå at nedværdige sig til at skrive 'LOL', og siden mindes man - hvis man er fyldt de første 40 - med en lille halvt erkendt skam, da man skrev sit første : og siden - for at afslutte med ), som fuldendte en gerning, jeg strengt taget følte mig for gammel til. For gammel, men strengt taget også for sofistikeret. Næsten ligesom at stemme sine s'er som en anden teenagetøs. Den indledende skam blev afløst af en vis frimodighed, og jeg smed smileyer her og hisset. Begyndte at ærgre mig over, at tegnet ikke er helt fint nok til siderne i en ambitiøs kulturavis. Et par yngre og mere Facebook-vante venner fik vinket mig om ørerne med en vognstang, og endelig fattede jeg, at den midterste del af smileytegnet, den lille bindestreg, faktisk er temmelig stigmatiserende. Kun folk uden gaderespekt, kun folk, der staver kudos med c, kun folk, der aldrig har svaret en brasilianer med mango i munden og en kæk thumbs up, bruger den såkaldte 'næse' i smileyen. Ups. En fuldt formet smiley er tegn på, at du ikke følger med. Du kan sagtens være både sød og kær alligevel, men ikke rigtig en, man regner med. En moderne smiley, en, der signalerer cool, storby og gade-savvy, har ingen næse. Sådan her ser en ordentlig smiley ud: :). Ingen næse. Næser har vi for travlt til at påføre vore smileyer, når man er så vigtige som os, og man kommer sig snart over den ubekvemme fornemmelse af at stirre ind i et vansiret ansigt, hvor det mest fremspringende punkt er sprængt væk. Hvis gældende mode er ingen næser at have, skulle man da nødig antræffes med en. Labradorhvalp på Fontex Men der er også grænser. Jeg er med på at vende parentesen om, så det samlet set bliver til en sur smiley med nedadvendte mundvige. Fint nok - surhed skal der til. Og skuffelse. Man behøver ikke melde sig helt ud af verden, bare fordi man går online. Og hvis den så oven i købet blinker i et semikolon til erstatning for kolonet, kan jeg blive helt sådan ... aaagh. Sådan sur smiley. Hvordan skændes man med en klovn? Blinkesmileyen er grafisk kommunikations pendant til en klovn af den mere tarvelige art. Eller en labradorhvalp på Fontex.
