Mens Adam Price er hemmelighedsfuld omkring plottet i en ny britisk dramaserie om politik, løfter hans skrivemakker, Lord Dobbs, i britiske medier lidt mere af sløret for indholdet i stjerneduoens kommende samarbejde.
Det er planen, at serien får premiere på BBC til næste år, og Til Daily Telegraph afslører Lord Dobbs, at »det vil være en historie om en politisk enke. Hun var gift med en politiker, som dør, og det er historien om hendes forsøg på at træde i hans fodspor«.




























