Der findes næsten ikke det sted på kloden, som ikke er blevet betrådt af verdens mest koleriske and – og det gælder nu også cyberspace.
Siden 1949 har danske andefans ugentligt kunnet følge Anders Ands meritter, fra Langtbortistan til Pengeløse; sidste år begyndte Anders And & Co. at udkomme digitalt, og nu kan man via en app på sin iPad også bladre i de gamle arkivhistorier.


























