Skal mus egentlig være bange for bjørne? Eller snarere omvendt – ligesom elefanter? Eller kan de blive venner?
Den belgiske tegner og forfatter Gabrielle Vincent (1929-2000) havde den sjældne adgang til det grænseland mellem nøgternt videbegær og fordomsfri fantasi, hvor de bedste fortællinger for mindre børn bliver til.
Ernest og Célestine
Og nu er hendes smukke billedbøger om venskabet mellem bjørnen Ernest og musen Célestine blevet til en fuldstændig fortryllende tegnefilm.
LÆS OGSÅ Selv en uovertruffen Yvonne kan ikke redde rodet Olsen Banden-film
De to kommer fra hver sin verden: På jorden bor de påklædte og talende bjørne i en by med butikker, politi og det hele. Og under jorden er musenes verden lige så veludviklet.
Men Ernest er en enfoldig og utilpasset, subsistensløs bjørn. Og Célestine en opvakt forældreløs musepige på et børnehjem, hvor forstanderinden fortæller ungerne gyserhistorier om de skrækkelige bjørne.
Et umage venskab
De to outsidere mødes, og på tværs af fjendebilleder opstår det umage venskab, som kan besejre uvidenhed og fordomme – for nu at gøre en lang, spændende historie utilladeligt kort.
Med producerveteranen Didier Brunner (’Trillingerne fra Belleville’, ’Kirikou’ m.fl.) som initiativtager og ankermand formår animationen her at overføre billedbøgernes lette pennestrøg og antydende akvarel til en poetisk og komisk, flyvsk og snusfornuftig biograftegnefilm for de mindste – en vaskeægte sjældenhed!
LÆS OGSÅ Rusland overhaler Disney med filmatisering af klassiker
Men takket være småbørnsinitiativet Rabalder Bio nu tilgængelig over hele landet, til glæde for eventyrjunkies fra 3 til 103 år.
Glædelig forjul, discountdisney go home!
fortsæt med at læse



























