Troskyldighed er godt nok i helt enkle tegnefilm for de mindste – tænk f.eks. på de ret uimodståelige småfilm om ’Pingu’, som SF-Film også har i distribution.
Trukket ud i (næsten) spillefilmlængde må der flere boller i modermælkserstatningen, for eksempel tilskud af nysgerrighed og humor.
LÆS OGSÅ Sjælden tegnefilm er en vaskeægte eventyrperle for alle aldre
Men ’Jernbanens konge’ – herhjemme den første biografdistribuerede af en række 1-timesfilm om damplokomotivet Thomas og hans skinnebårne venner, baseret på en lang stribe 1940’er-billedbøger af den anglikanske præst Wilbert Aldry – går den modsatte vej.
Mand og maskine
De tre små talende lokomotiver Thomas, Percy og James, alle med smilende månefjæs i front af maskinen, bor på en ø, hvis nutidige overhoved, en jarl, vil genskabe den middelalderlige kong Godfreds borg, endda med Robert Stephensons berømte maskine ’The Rocket’ restaureret til turistrundvisning.
Blandt fortidslevnene mangler kun den gamle kongekrone – og mon ikke den dukker op?
LÆS OGSÅ Disney kannibaliserer på 'Snedronningen' i sjovt frost-eventyr
Det bevidst stive modelbanelandskab og plastikdukkeanimation à la marmeladereklame kunne være charmerende, hvis ikke både mand og maskine her var så ensporet opsatte på kun at gøre nytte efter øvrighedens og adelens anvisning.
Flid, lydighed og autoritetstro er lige så vigtigt her som kammeratskab og hjælpsomhed.
Legelyst er en last. Nå, men vil man forberede sit barn til et kommende lydighedssamfund på skinner – og det ligger vel ikke så langt væk? – er Thomas og hans duksevenner simpelthen tog til tiden.
fortsæt med at læse
.jpg)
.jpg)
