Flere kunstnere skal optræde som kommentatorer i DR’s nyhedsudsendelser, for deres indspark i samfundsdebatten er lige så relevante som økonomers og politikeres, mener direktør for DR Kultur Morten Hesseldahl.
LÆS OGSÅ DR lukker 'Talent' og fjerner 20 radiokanaler
»Vi bliver et fattigere og dummere samfund, hvis ikke kulturen får lov at byde ind på, hvad det er der sker omkring os. Vi ser det eksempelvis, når forfatteren til bogen ’Yacoubians hus’ bliver inviteret i TV-avisen for at tale om udviklingen i Egypten. Forfatterens blik på samfundsudviklingen er i den grad relevant«, siger Morten Hesseldahl til dr.dk.




























