Københavns Universitet har skabt en talesprogsbutik

gENERATIONSCLASH. Det gik først skævt, da den ene kom hjem fra en rejse, og veninderne stod klar med et banner og ordlyden: 'Velkommen hjem, gamle luder': Forældrene stod også klar i lufthavnen og var ikke nær så begejstrede.
gENERATIONSCLASH. Det gik først skævt, da den ene kom hjem fra en rejse, og veninderne stod klar med et banner og ordlyden: 'Velkommen hjem, gamle luder': Forældrene stod også klar i lufthavnen og var ikke nær så begejstrede.
Lyt til artiklen

Velkommen i butikken: På hylderne er talesproget, lige fra det mest højstemte dansk til fuck-terminologi, fynske dialekter og street-smart lingo a la Nørrebro. Kunderne er folkeskolens ældste klasser og gymnasieuddannelserne. Sammen med deres lærere kan de i Københavns Universitets nye talesprogsbutik shoppe viden om sproget og undersøge forskellige samfundsgruppers holdninger til, hvad der er godt og dårligt dansk.

LÆS OGSÅ Sjusk med sproget er en fordel

Det er sprogforskere fra universitetets Sprogforandringscenter, der sammen med to kandidatstuderende har etableret ’butikken’, foreløbig som et pilotprojekt, men de forestiller sig, at gymnasier og folkeskoler vil benytte sig så meget af tilbuddet, at ordningen kan finde midler til at blive permanent.

Talesprogsbutikken består af en netportal, hvor eleverne kan læse om talesproget og lytte til eksempler, ligesom de kan skrive til forskere og sprogstuderende for at få svar på spørgsmål om det danske sprog.

Derudover kan dansklærere få ideer til opgaver, projekter og undervisning, eller de kan tilkalde ’talesprogskaravanen’: en flok ph.d.-forskere, der med det nye projekt har sagt ja til at rejse ud på gymnasier og folkeskoler for at holde oplæg for eleverne om, hvad talesproget er for en størrelse. Lærerne dyrker litteraturen »Der er et klart behov for det. Talesproget er stærkt nedvurderet i undervisningen«, mener en af initiativtagerne, sprogforsker Janus Spindler Møller fra Københavns Universitet. »Gymnasielærerne har tendens til at prioritere litteratur langt højere end undervisningen i sprog og kommunikation«. Det er en erfaring, han har gjort sig, allerede inden talesprogsbutikken blev åbnet i september: Som led i sin forskning er han rejst ud til gymnasieklasser for at holde foredrag og undervise, og ved de lejligheder har gymnasielærere ofte fortalt ham, at de står famlende over for at undervise i talesprog. »Lærerne mangler værktøjer, og derfor forsøger vi nu at give et fagligt funderet undervisningstilbud, så der er noget konkret at tage udgangspunkt i«, siger Janus Spindler Møller om initiativet, der er blevet til med støtte fra Danmarks Grundforskningsfond.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her